Find eksisterende steder


Find eksisterende steder

Dette værktøj udvælger eksisterende objekter i dit undersøgelsesområde, der opfylder en række kriterier, som du har angivet. Kriterierne kan være baseret på attribut-forespørgsler (f.eks. ledige parceller) og rumlige forespørgsler (f.eks. inden for 1 km af en flod).

Hvis Anvend aktuel kortudstrækning er markeret, vil kun de objekter i analyselaget, der er synlige i den aktuelle kortudstrækning, blive analyseret. Hvis umarkeret, analyseres alle objekter, selv om de er uden for den aktuelle kortudstrækning.

Find objekter, der matcher følgende udtryk


Klik på knappen Tilføj udtryk for at definere et udtryk. Du kan tilføje flere udtryk. Når du har angivet udtrykkene og klikket på knappen Kør analyse, filtreres objekterne i dit analyselag gennem hvert udtryk. De objekter, der opfylder alle udtryk, skrives til resultatlaget.

Grundlæggende kan man skabe to typer af udtryk; attribut og rumlig. Attributudtryk er forespørgsler på feltværdier, f.eks. hvor navn er 'San Francisco'. Der findes fire typer rumlige udtryk:

  • inden for en afstand af: objektet skal ligge inden for en vis afstand af et objekt i et andet lag. F.eks. find parceller, der ligger inden for 500 meter fra Los Angeles River.
  • indeholder alle: objektet skal indeholde alle dele af et objekt i et andet lag. F.eks. find vandskel, der indeholder alle dele af parceller angivet til industriel brug. Ingen del af parcellen må ligge uden for vandskellet.
  • helt omgivet: objektet skal være helt omgivet af et objekt i et andet lag. F.eks. find skoledistrikter, der er helt omgivet af en bygrænse. Ingen del af skoledistriktet må ligge uden for bygrænsen.
  • gennemskærer: objektet indeholder en del af et objekt i et andet lag. F.eks. find parceller, der gennemskærer floder. Enhver del af floden, der løber igennem parcellen eller rammer parcellens grænse, gennemskærer parcellen.

Hvert rumligt udtryk har en tilsvarende negation (nægtelse); ikke inden for en afstand af, indeholder ikke alle, ikke helt omgivet og gennemskærer ikke.

Navn på resultatlag


Dette er navnet på det lag, som bliver oprettet i Mit indhold og tilføjet til kortet. Standardnavnet er baseret på analysetypen og analyselagets navn. Hvis laget allerede findes, vil du blive bedt om at bekræfte, om du vil overskrive det.

Ved hjælp af rullelisten Gem resultat i kan du angive navnet på en mappe i Mit indhold, hvor resultatet skal gemmes.